BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Økonomiske rammebetingelser for solceller

Rammebetingelser for solceller er skiftet i BOLIG+ processen

Solceller er en nødvendighed i BOLIG+ konceptet, så forandringer i rammebetingelserne for solceller har påvirket både økonomi og valg af løsninger i BOLIG+.

 

BOLIG+ kravet om, at bygningen inklusiv energiproduktion på bygning skulle dække både energiforbrug til bygningens drift og varmeforbrug samt til at dække et fastlagt privatforbrug af el, nødvendiggør placering af egenproduktion af vedvarende energi på bygningen.

Over de ti år, som er forløbet fra ideen til BOLIG+ med tilhørende krav fremkom i 2005, og til det første BOLIG+ byggeri nu står færdigt i slutningen af 2015 på Søborg Hovedgade i Gladsaxe, er der sket mange ændringer i rammebetingelserne for solceller.

I 2005 var solceller fortsat en temmelig dyr teknologi, hvor investeringen i opsætning af solceller ikke kunne betales tilbage af overskuddet fra den producerede strøm på trods af ret gode ”tilskud” i form af netteoafregningmodel over året for produktion af el svarende til al strøm brugt i bygningen.

Undervejs i forløbet er solcellerne blevet markant billigere, men også afregningsreglerne for den strøm, som solcellerne producerer og dermed størrelsen af ”tilskuddet”, har ændret sig.

Disse ændringer har stor betydning for valget af solceller til primært at dække bygningens og det private forbrug af el, men også til eksport ud af matriklen for at kompensere for importen af fjernvarme – udover hvad bygningens solvarmepaneler kan producere.

Denne artikel beskriver kort ændringer i rammebetingelser og hvad dette har betydet for økonomien i opsætningen af solceller og for den faktiske udformning af den endelige solcelleløsning i ejendommen på Søborg Hovedgade.

Afregningsregler frem til udgangen af 2012
I denne periode gjaldt årsnettoafregningsmodellen. Denne betød, at der kunne opsættes et solcelleanlæg med en effekt på maksimalt 6 kW for hvert enfamilieshus eller lejlighed, og så kunne den produktion fra solcellerne, som på årsbasis modsvarede de faktiske forbrug til alle formål i bygningen eller lejligheden, undlade at ”købe” el til det forbrug, som blev dækket af produktionen fra solcellerne og dermed slippe for alle betalinger til el-afgift, transmission og distribution, energisparebidrag, PSO og moms m.v.

Ordningen var dog klart til fordelt for enfamilieshuse, idet kravet for lejligheder var, at solcellerne skulle være tilknyttet en faktisk el-måler, som så ”kunne løbe baglæns”, som den almene betegnelse var.

I praksis er det ikke hensigtsmæssigt at opsætte individuelle solceller til hver lejlighed og forbinde dem med hver enkelt lejlighed. Så for etageboliger blev solcelleanlægget kun tilsluttet hovedmåleren og dermed dækkede det etagebygningens fællesforbrug, men ikke de private forbrug. Overskydende produktion blev afregnet med el-selskabet til 60 øre pr. kWh.

For at udnytte en større andel af solcellernes produktion måtte etageboligbebyggelserne, og her også BOLIG+ - have inddraget det private forbrug. Dette skete ved at omlægge målerstrukturen i hele etageboligbebyggelsen, så ejer- eller lejeforeningen nu kun havde en hovedmåler for alle forbrug, men afregnede internt el-forbrug mellem de enkelte lejligheder via bimålere.

Afregningsregler fra 2013
Da årsafregningsmodellen blev for favorabel (set fra Statens side) for forbrugerne finansieret fortrinsvist gennem en nedgang i Statens indtægter fra el-afgifter m.v., blev en markant ændring foretaget.

Nu kunne der fra 2013 ikke mere modregnes for forbruget over hele året, men i stedet blev krævet at produktion og forbrug var sammenfaldende inden for den enkelte time, for at modregning i el-afgifter m.v. kunne ske.

Denne ændring ændrede med et slag ”tilskuddet” via fritagelse for el-afgifter m.v. fra at dække 100 % af solcelleproduktionen til nu kun at dække typisk mellem 20 og 40 % af produktionen.

Resten af solcelleproduktionen skulle sælges til el-handleren til priser, som nu efter ansøgning hos Energinet.dk blev forøget fra de hidtil gældende 60 øre (i de første 10 år) til 130 øre for anlæg, som blev nettilsluttet i 2014, 102 øre for tilslutning i 2015 og 88 øre for anlæg nettilsluttet i 2016.

Denne ændring har kompliceret en løsning for solcellerne i BOLIG+ byggeriet på Søborg Hovedgade en hel del. Se artikel 7.9.2. herom.

Batteriløsning
For BOLIG+ projektet på Søborg Hovedgade betød dette, at der nu skulle tænkes økonomi i, hvordan man fik størst mulig samtidighed mellem forbrug og produktion, således at ”tilskuddet” via bortfald af afgifter m.v. på omkring 170 øre kunne udnyttes maksimalt.

Den oplagte mulighed er at regne på, om installation af et batterilager kan betale sig. Batteriet kan ”forbruge” el inden for den time, som det er produceret, og dermed opnå det høje ”tilskud” via fritagelse for betaling af afgifter m.v. for så stor en del af produktionen fra solcellerne som muligt.

Forbrug af el trukket fra batteriet regnes således som intern omfordeling og ikke som forbrug.

Dette har ført til forberedelsen af en batteriløsning i BOLIG+ byggeriet på Søborg Hovedgade, som beskrevet nøjere i artikel 7.9.4. om ”solceller og batterier”.

Søren Dyck-Madsen, januar 2016