BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Solceller - Ejerskab, økonomi og fordeling

Solcellerne på BOLIG+ er et fællesanlæg, som tilhører ejerforeningen. Før salget af lejlighederne i BOLIG+ gik i gang, blev en ejerforening etableret, herunder regler for blandt andet forvaltningen af solcellerne, deres levering af el, deres drift og vedligehold, afregning af forbrug mv.

 

Det betyder at der i regi af ejerforeningen er indgået en række aftaler. Selve driften af solcellerne, og ansvaret for at de fungerer, som de skal, er lagt ud til leverandøren i form af en serviceaftale, som bl.a. sikrer jævnlige tjek af ydeevne og generel funktion.

Afregningen styres sammen med varme- og vandafregning af et afregningsselskab på helt normal vis: Selskabet modtager data for forbrug på ejendommens hovedmålere, og via bimålere i hver enkelt lejlighed kan regningen fordeles fair og præcist.

Det er dog ikke ukompliceret at beregne en fair afregning på elforbruget, når der er et solcelleanlæg med i spillet.

Især ikke, når anlægget er underlagt den nye time-baserede nettomålerordning. Nettomålerordningen er en støtteordning, der giver afgiftsfritagelse for det egetforbrug af el, som anlægget har produceret. Reglerne for afregning af elektricitet fra solceller er blevet ændret flere gange, og for nye anlæg, som i BOLIG+, gælder den såkaldte timebaserede nettoafregning.

Forskellen på den nye timebaserede nettoafregning og den tidligere årsbaserede nettoafregning er, at produktion og egetforbrug skal være sammenfaldende time for time, hvor der tidligere blot blev udregnet en balancere pr. årsskifte. Dermed kunne man populært sagt gemme sommersolen til om vinteren.

Den timebaserede nettoafregning betyder altså dermed, at al den strøm solcellerne producerer, og som beboerne i BOLIG+ selv kan forbruge – time for time – får samme værdi, som de ellers skulle have købt den til – typisk ca. 2 kr./kWh.

Den elproduktion, som beboerne og ejendommen ikke selv kan aftage i samme time, bliver derimod sendt ud på det fælles elnet og afregnet til en politisk fastsat afregningspris, pt ca. 60 øre/kWh.

Har beboere og ejendom behov for mere strøm i en time, end solcellerne kan producere, må denne el købes til den normale elpris inkl. afgifter m.v.

Med den timebaserede nettoafregning bliver økonomien i et solcelleanlæg i høj grad afhængig af, hvor stor en andel af solcellernes elproduktion, ejendommen kan aftage direkte, og dermed hvor stor en andel af egetforbruget, der falder sammen med elproduktionen fra solcellerne.

På den baggrund er afregningen af hver lejligheds elforbrug blevet en ganske kompliceret affære, som rummer et stykke pionerarbejde, idet det ikke har været muligt at finde en etableret model, man kunne købe.

I BOLIG+ er der derfor entreret med firmaet Evikali, som har sat et system af fjernaflæste bi-elmålere op i lejlighederne, på fælles installationerne og på de fire solcelle-invertere. Disse målere leverer data som ’stykkes op’ i time-bidder, så man hele tiden kan holde styr på, hvor meget el, der inden for én time er henholdsvis produceret på solcelleanlægget, købt fra elnettet eller solgt til elnettet.

Der sker herpå en ligelig fordeling mellem alle lejlighederne inden for den aktuelle time af billig solcelle-el og dyr net-el – fx en 70/30 deling. Dette forhold hentes fra hovedmåleren, og pålægges samtlige bimålere.

Som man kan tænke sig, ender denne model med ’regnestykker’, som ganske vist ikke er særlig komplicerede, men som bliver til et meget stort antal bare på et døgn. Evikali har stået for at opsætte målere, at hente data ind, og sætte beregnings-software op. Evikali leverer så disse data i ’forståeligt’ format til af-regningsfirmaet, som derpå – helt traditionelt – styrer fordelingsregnskabet på plads for ejerforeningen.

Evikali leverer desuden et interface, som hver enkel familie kan tilgå online med en unik kode, og her kan de følge med i produktion på anlægget, deres eget forbrug og fordelingen mellem ’billig’ og ’dyr’ strøm. Det vil sige, at der her er indbygget en feedback til beboerne, som gør det tydeligt at det kan svare sig fx at sætte en timer på opvaske- og vaskemaskiner, så de kører midt på dagen når solen skinner, hvis det skal være optimalt.

Jørgen Søndermark, april 2016