BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Energineutralitet

En af de største udfordringer var at få dækket elforbruget til husholdning. Umiddelbart kan det være svært at designe en bygning med et lavere husholdningsforbrug. Projektgruppen forsøgte dog at påvirke beboerne gennem arkitekturen ved blandt andet at integrerer f.eks. svaleskabe og tørreskabe. Derudover var der også nogle bevidste fravalg. F.eks. at undgå glasinddækkede altaner, da de ofte bliver brugt uhensigtsmæssigt og inddraget til en del af boligens areal.

Det tiltag som havde størst effekt på at reducere husholdningsforbruget var at benytte gaskomfurer. Derved blev energien flyttet fra at være el til gas. Da energien vægtes forskelligt (i 2009 var den danske vægtning af energi 2,5 for el og 1 for gas) gav dette en besparelse i forhold til det antal solceller som skulle til for at dække forbruget.

15 Figur af nogle af de tiltag

Figuren viser nogle af de tiltag, som skulle reducere forbruget af husholdnings-el samt varmt brugsvand.

Anlægsøkonomisk blev det vurderet, at det var mest fordelagtig at bruge en varmepumpe frem for fjernvarme. Dette skyldes at varmepumpen ville være mere effektiv end fjernvarmen i forbindelse med energiregnskabet. Med en faktor på 1 for fjernvarme og 2,5 for el skal der bruges mindre primær energi ved en varmepumpe med en års COP på 3,5. Se nedenstående eksempel.

  Varmebehov Effektivitet/COP Faktor for energitype Vægtet energibehov
Fjernvarme 100 kWh / 1 x 1 = 100 kWh
Varmepumpe (El) 100 kWh / 3,5 x 2,5 = 71 kWh

I eksemplet skal der således dækkes et varmebehov på 100 kWh ved fjernvarmen, mens der ved varmepumpen kun skal dækkes et behov på 71 kWh. Det ville således være nødvendigt at købe flere solceller få at få en energineutral bygning med fjernvarme. Når disse solceller blev inkluderet i den samlede anlægsøkonomi, blev det derfor vurderet, at varmepumpeløsningen ville være billigst (I 2009 var solceller næsten dobbelt så dyre i forhold til 2015). En anden og særdeles væsentlig udfordring var, at det heller ikke ville være fysisk muligt med rimelighed at placere nok solceller på bygningen til at dække fjernvarmeforbruget.
Ventilationsmæssigt blev decentral ventilation i hver lejlighed valgt. En løsning, som på det tidspunkt, hvor de fleste anlæg blev udført med mekanisk ventilation, var utraditionel. Ventilationskonceptet sikrede, at der blev brugt et minimum af energi, da det det var muligt både at lave en præcis behovsstyring i hver lejlighed samt arbejde med lave tryktab.

På trods af at det var forsøgt at minimere energibehovet så meget som muligt, var det stadigvæk svært at få plads til at producere nok energi. Ydelsen fra solcellerne på tagene er derfor maksimeret ved at montere dem med en lille hældning faldende skiftevis mod øst og vest, således at de kan stå helt tæt med et minimum af tab pga. skygger. En anden sidegevinst var at solcelleproduktionen ville blive fordelt mere jævnt ud over dagen. Derudover var altanerne mod sydøst trekantede hvilket betød at den samlede længde blev forøget og gav plads til flere solceller. På taget af ”tårnet” benyttes PVT som er en kombination af solceller og solfangere. Panelerne kan både trække el og varme ud af solens stråler, hvorved energiproduktionen pr. kvadratmeter tagflade optimeres.

16 Figur med laengdesnit

Figur med længdesnit, der viser placeringen af de forskellige typer solpaneler på tagene.

 

17 Figur med ost vest vendte solceller

Figur, der viser de øst – vest orienterede solpaneler på tagene.

Ud over ovenstående benyttedes der naturligvis en lang række af passive og aktive tiltag i form af velisoleret klimaskærm, kompakthed, høj tæthed m.m.

Simon Kamper, januar 2016