BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Integreret designproces

Holdet bag vinderforslaget var fra starten klar over at det ville blive en stor udfordring at løse opgaven og vidste ikke om det overhovedet var realiserbar. Men motivationen var i top, og alle var derfor godt forberedt allerede til første møde/workshop (WS1). Således var grundstenene for den integrerede designproces allerede lagt.

 

På første møde fremlagde alle parter deres indledende arbejde og mening om projektet. Således blev der diskuteret alt fra arkitektur og energi til økonomi. Der var f.eks. på forhånd udført økonomiske overslag som gjorde projektgruppen opmærksom på, at der nok ville blive brug for alternative byggemetoder for at få økonomien til at hænge sammen. Opbygning af et fælles vidensniveau blev således gennem god forberedelse og tværfaglig sparing kickstartet på første møde.

Derefter blev der arbejdet i forskellige faggrupper med forskellige emner. F.eks. volumenstudier, teknologistudier m.m. Tilgang til arkitektur og værdier blev diskuteret, energiingeniørerne lancerede ’Kyototrekanten’, der blev holdt et indledende møde med Bau-How og de første håndskitser blev kreeret.

Til næste workshop (WS2) var alle således igen godt forberedte og vidensudvekslingen var stor. Denne tankegang og strategi prægede hele projektforløbet og gav derfor en stejl videnskurve. På nedenstående figur ses en grafisk illustration af processen.

12 Figur ide til faerdigt konkurrenceprojekt

Figur: Viser processen fra ide til færdigt konkurrenceprojekt.

På WS2 blev der arbejdet meget med koncepter og bruttoideer udarbejdet forud for mødet. På basis af erfaringer og estimater blev det vendt, hvilke koncepter og ideer som ville være værd at gå videre med. Det blev blandt andet besluttet at udvikle et koncept baseret på præfabrikation i samarbejde med Bau-How.

Frem mod den tredje workshop (WS3) blev der arbejdet videre med de forskellige koncepter og ideer. Energimæssigt blev der gennemført overslagsmæssige beregninger på de tilbageværende ideer. På et særskilt møde mellem arkitekt og energiingeniør (Ae – Ee) blev ’Den 2. hud’ (en fremskudt energiproducerende altaninddækning, som indgik i det arkitektoniske koncept) aflivet pga. forventet negativ effekt på energi (for meget varme kræver køling) og indeklima (dagslys og overophedning) samt udfordringer i forhold til arealregnskab og økonomi. Den første fysiske arbejdsmodel så herefter dagens lys.

13 Illustration af den anden hud 

Figur: Illustration af den 2. hud med inddækkede altaner. Blev fravalgt på grund negative effekt på energi og indeklima i selve lejlighederne.

De fem konkurrerende teams havde mulighed for at trække på ekspertise fra SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) og TI (Teknologisk Institut), hvilket skete i et særskilt teknikmøde (Tekn. WS1). Mødet tjente til øget klarhed over BOLIG+ rammebetingelser og dannede grundlag for yderligere sortering i de forskellige løsninger.

Inden WS3 blev der afholdt møde med Aalborg Forsyning, og der blev registreret på og omkring grunden med foto og målebånd.

På WS3 var det således muligt at udarbejde et samlet koncept, hvor især arkitektur, energi og økonomi var udslagsgivende for valg. Fjernvarmeforsyning blev endeligt fravalgt, og PVT (kombinationsmoduler med produktion af sol-el og solvarme i samme modul) blev valgt til at øge energiproduktionen pr. kvadratmeter. Et af de store temaer på WS3 var faktisk placering af solceller på taget. Teamet var meget presset af energiudfordringen, så det var ikke en let opgave. Hvorledes får vi mest energi ud af tagfladen bag ’tårnet’? Laver vi en skrå rampe – eller? Som et resultat af diskussionen opstod ideen med solcellerne lagt som et foldet – plisseret – lag, en løsning, man i teamet på daværende tidspunkt ikke havde set før, men som efterfølgende er blevet en kendt løsning for anlæg på flade tage.

14 Ill Bakke til solceller

Figur: Projektet var ikke i mål energimæssigt og forskellige muligheder for et øge el-produktionen blev overvejet.

Frem mod møde fire (WS4) blev konceptet videreudviklet. Der blev afholdt endnu et teknikmøde med SBi og TI.

I samarbejde med Bau-How blev byggekonceptet udviklet til bedre end lavenergiklasse 1. Energiberegningerne blev fortsat løbende opgraderet og viste, at temaet desværre endnu ikke var i mål i forhold til de ambitiøse BOLIG+ energikrav. Foranlediget af presset fra energikravene blev der hos Arkitema Architects afholdt mellemkritik (Aa mellemkritik) for vurdering af, om teamet skulle bryde med lokalplanen for med et omdisponeret bygningsvolumen at kunne øge produktionen af solenergi. Resultatet blev, at teamet fastholdt konceptet og yderligere forstærkede det arkitektoniske udtryk i forhold til klima og energi – udtrykt i ’læhegn’ og ’solfanger’.

39 bygning udtrykkes i laehegn

Figur: Illustration viser konsekvens af Arkitema Achitects mellemkritik, hvor bygningen udtrykkes i ”læhegn” og ”solfanger”. 

I workshop 4 (WS4) deltager også Smith Innovation, og Team+ definerer 5 potentielle udviklingsprojekter, der kan udspringe af BOLIG+ projektet. Team+ er afklaret i forhold til arkitektur, byggeteknik og energikoncept. Kun én ting nager, - energimålet er ikke helt nået.

Imidlertid lykkes det i tiden frem til afleveringen - i tæt samarbejde i teamet - at få løst den sidste del af udfordringen med energiregnestykket ved at implementere gasinstallation med tilhørende gaskomfurer i projektet. Gevinsten ved at gå fra primærenergifaktor på 2,5 for el til 1,0 for gas mindsker kilowatt-behovet tilpas meget til, at regnestykket hænger sammen – godt og vel. Teamet er kommet i mål med arkitektur, energi, indeklima og økonomi. Det var ikke sket uden en vellykket integreret designproces.

Simon Kamper, januar 2016