BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Rumtemperaturer

Undersøgelser antyder, at et flertal finder en rumtemperatur på 22°C mest behagelig i fyringssæsonen. I sommermånederne har de fleste ikke problemer med, at temperaturen i dagtimerne ligger 2-3 grader højere end 22°C, bl.a. fordi vi har tyndere tøj på om sommeren.

I dag dokumenteres overholdelse af Bygningsreglementets energikrav ved hjælp af programmet Be10 ved en rumtemperatur på 20°C. Derfor vil en ny bygning typisk have et højere reelt opvarmningsbehov end beregnet med Be10. For ikke senere ved målinger at skulle bortforklare et højere rumopvarmningsbehov i den færdige BOLIG+ bygning, var det et krav i konkurrencematerialet, at de 5 hold skulle dokumentere energineutralitet ved en rumtemperatur på 22°C. 

Selvom 22°C typisk anses for en komfortabel rumtemperatur i stuen, foretrække mange en lavere temperatur i soveværelset og en højere temperaturer på badeværelset. BR08, der var gældende under BOLIG+ konkurrencen, foreskriver derfor via Varmenormen, at hvert rum i en bolig skal kunne temperaturreguleres individuelt. 

De 5 hold i konkurrencen anvender enten gulvvarme (3 hold) eller luftvarme (2 hold), de sidste to hold supplerer luftvarmen med komfortvarme via gulvvarme på badeværelset. Alle hold har individuel temperaturstyring af de enkelte rum i boligerne. Luftvarmen styres via individuelle varmeflader i indblæsningen til hvert rum. 

Gulvvarme kan i lavenergiboliger udgøre et problem, specielt hvis gulvene har stor masse f.eks. i form af klinker, da disse skal have en overfaldetemperatur på 26-27°C for at de føles komfortable med bare tæer eller strømpesokker. De tre hold, der anvender gulvvarme, løser dette problem ved at anvende trægulve, hvor en overtemperatur ikke på samme måde er nødvendig, da trægulve virker varmere ved en lavere overfladetemperatur end klinkegulve.

Temperaturen i rum med tung gulvvarme (f.eks. klinker på beton) er langsommere at regulere end rum med radiatorer, let gulvvarme og især end rum med luftvarme. Det betyder, at rum med tung gulvvarme forsætter med at afgive varme til rummet i flere timer efter, at f.eks. solindfaldet giver tilstrækkelig med varme til at klare opvarmningen uden ekstra varmetilførsel. Der opstår derfor typisk overtemperaturer i rum med tung gulvvarme, når der er stort solindfald gennem vinduerne på kolde dage. Det modsatte gør sig gældende, når solindstrålingen igen forsvinder og temperaturen reduceres i bygningen. Her vil tung gulvvarme typisk være flere timer om igen at nå en optimal temperatur, hvorfor der kan opstå perioder, hvor der er for koldt i rummene. 

Alle hold benytter solafskærmning og fire hold naturlig ventilation til at reducere eventuelle overophedningsproblemer. 

Ud over solafskærmning og naturlig ventilation kan overophedningsproblemer reduceres ved at have termisk tunge konstruktioner i direkte kontakt med rumluften. Dette vil udjævne temperatursvingningerne mellem perioder med og uden solindfald gennem vinduerne. Der arbejdes dog ikke meget med dette princip i konkurrenceforslagene. Et hold nævner dog, at de har valgt et tungt og kompakt indre. Alle hold har trægulve uden for vårrummene. Fire hold giver mulighed for eksponerede betonlofter som varmeudjævning, men kun to hold har betonvægge. Det vindende holds konkurrenceforslag har trægulve og 2 lag gips udenpå isolering i vægge og loft, idet der her arbejdes med præfabrikerede moduler på op til 72 m² (gulvareal), som sejles til byggepladsen og løftes på plads af en kran. Dette koncept har derfor ikke meget temperaturudjævning indbygget i konstruktionerne og må derfor sikre et godt indeklima via solafskærmning og ventilation.

 

Søren Østergaard Jensen, Oktober 2012