BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Uderum eller lukkede altaner som bufferzoner

Traditionelt har inddækkede uderum (opvarmede som uopvarmede) været anset som at give et positivt energibidrag til bygningen. Dette er måske en sandhed under forandring med fremkomsten af energineutrale bygninger med kraftigt isolerede facader.

Uopvarmede uderum
Det uopvarmede rum udføres typisk med et enkelt transparent lag i adskillelsen mellem rummet og omgivelserne og sikring af god ventilation af uderummet. Traditionelt vil solindfald og varmetabet gennem bygningen facade sikre, at temperaturen i uderummet altid er højere end omgivelsernes temperatur, og derved reducere varmetabet fra bygningen. 

I højisolerede bygninger, som BOLIG+, er det dog tvivlsomt om det lavere varmetab vil have en mærkbar betydning for bygningens samlede energibehov til opvarmning, idet varmetabet fra bygningens facade i forvejen er minimalt. Herved vil det næsten udelukkende være solindfaldet, som vil opvarme uderummet, hvilket vil ske på tidspunkter, hvor solindfaldet også opvarmer selve bygningskroppen, og derved tilfører så megen passiv solvarme, at varmetilskud fra uderummet overflødiggøres eller ligefrem medvirker til overophedning. 

Det er samtidig en kendsgerning, at det ekstra transparente lag med dertil hørende sprosser og rammer og gulvet i det overliggende uderum vil medvirke til at reducere tilskuddet af dagslys til bygningens indre volumen. Derudover vil et lukket uderum kunne reducere muligheden for at kunne ventilere boligen effektivt ved betjening af vinduerne.

Om det vil være en energimæssig fordel at tilføje glasinddækkede uderum til en højisoleret bygning er det således ikke på nuværende tidspunkt fuldt muligt at give et entydig svar på. Det bør derfor altid undersøges ved modelberegninger.

Ved anvendelse af uopvarmede uderum skal yderligere etableringsomkostningerne og uderummenes brug af en del af lokalplanens tilladte udnyttelsesgrad vejes op imod de ikke energirelaterede fordele, som et inddækket uderum vil kunne tilbyde beboerne.

En eventuel risiko for reduceret mulighed for udluftning via vinduer og døre til det fri har ikke nødvendigvis betydning for boligens ventilationsmulighed da den normalt vil være forsynet med balanceret mekanisk ventilation. Men den psykologiske effekt af selv at kunne justere mængden af udeluft til boligen i perioder med høje udetemperaturer skal ikke undervurderes i forbindelse med oplevelsen af boligens komfort.

uopvarmet-uderumopvarmet-uderum

Uopvarmet uderum                             Opvarmet uderum

 

Opvarmede uderum
I det opvarmede uderum føres bygningens facade og dermed isoleringen rundt om det glaslukkede uderum. Dermed bliver uderummet en del af bygningens opvarmede areal og skal indgå i den samlede vurdering af bygningens energi- og arealopgørelse. 

Hvis et opvarmet uderum skal have en funktion som en bufferzone, er det nødvendigt, at det er adskilt fra bygningens indvendige volumen, og at det tillades at temperaturen i uderummet varierer betydeligt over døgnet og året. Variationen vil dog på grund af opvarmningen være begrænset nedad til, og den energimæssige effekt af rummet som en bufferzone vil være begrænset eller ikke-eksisterende.

Det opvarmede uderum har de samme begrænsninger med hensyn til solvarme, dagslys og naturlig ventilation som det uopvarmede uderum.

Bygningsreglementet og uderum
Såvel uopvarmede som opvarmede uderum (såsom lukkede altaner, der indgik i 2 – 3 af BOLIG+ konkurrencens forslag) medregnes i den samlede bebyggelsesprocent for grunden. Det opvarmede uderum indgår desuden i BBR-arealet og skal derfor medregnes i bygningens samlede energiforbrug og opgørelsen af energirammen.

 

Kim B. Wittchen, august 2012