BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Vinduer

Vinduer er både en kilde til varmetilførsel og lysindfald i en bygning, og samtidig den del af bygningen, som er dårligere isoleret end den resterende del af klimaskærmen. Det betyder, at vinduernes forskellige kvaliteter med hensyn til maksimal isoleringsevne eller maksimalt indfald af sol og dermed udnyttelse af solvarme med fordel kan varieres i bygningen under hensyn til verdenshjørnerne.

Udnyttelsen af solens varme gennem bygningens vinduer betegnes passiv solvarme.

Ingen af de konkurrerende hold har arbejdet med forskellige glastyper for de forskellige orienteringer af bygningens vinduer. 

Nedenstående tabel opsummerer de konkurrerende holds valg med hensyn til vinduer og døre mod det fri.

Tabellens kolonner viser: 

2) Det samlede areal af alle vinduer og døre mod det fri,

3) Et mål for bygningens transparens, udregnet som arealet af vinduer/døre gange glasandelen gange rudens solenergi-transmittans,

4) Den arealvægtede U-værdi for bygningens vinduer,

5) Den arealvægtede solafskærmning som er benyttet (0-1, hvor 0 er 100 % effektiv solafskærmning og 1 angiver vinduer uden solafskærmning).

tabel 

*) Holdet arbejder benytter slanke profiler i forbindelse med store vinduer der ikke kan åbnes. Det giver en U-værdi for disse vinduer på 0,77 W/m²K i modsætning til de mindre vinduer der kan åbnes og som har en U-værdi på 0,8 W/m²K. Desuden arbejder holdet med døre som ikke er transparente og som har en U-værdi på 0,4 hhv. 0,5.

Alle hold arbejder med vinduer med U-værdier under 1 hvilket betyder at der er tale om ruder med 3 lag glas. Det sikrer et minimalt varmetab gennem vinduerne, men reducerer samtidig dagslystilgangen til lejlighederne, med mindre der benyttes jernfattigt glas. 

U-værdier under 1 W/m²K vil medføre dannelse af udvendig dug på ruderne, særligt på kolde morgener som kan holde sig langt op af formiddagen, med mindre der benyttes specielbelægninger på rudernes yderside. Dette problem vil dog være elimineret i de forslag som benytter en dobbeltfacadeløsning.

Solenergitilskud
Bidraget til bygningens opvarmning kan vurderes ud fra vinduets varmebalance som på årsbais kan være positiv - der opsamles mere varme end der tabes. Man kan dog ikke ensidigt betragte et stort tilskud af solvarme som en gevinst, da varmeoptagelsen fortrinsvis sker i sommerhalvåret – og i skuldersæsonenerne, mens varmetabet fortrinsvis sker om vinteren. Varmebalancen for et vindue afhænger dog af isoleringsevnen af glasset og rammen, samt orientering og skyggeforhold for vinduet. Det er muligt at opstille en simpel varmebalance for et givet vindue i en bygning som: 

Ew = I · gw – G · Uw = I · gw – 90.36 · Uw

Hvor:

I er solindfaldet på ydersiden af det aktuelle vindue.

gw er vinduets samlede evne til at transmittere solenergi (indeholder bl.a. bidrag fra rudens solvarmetransmittans (g-værdi), skygger, sprosser, indbygning, osv.

G er kilo-graddagetallet for referenceåret.

Uw er vinduets samlede isoleringsevne, U-værdi.

Det betyder, at selv om energibalancen over et år forbedres ved brug af højisolerende vinduer, så kan kapacitetskravet for effekt fra tilført energi godt forøges på grund af årsnettoberegningen. Dette kan tale imod yderligere isoleringsevne for vinduerne.

Solindfaldet (I) på ydersiden af det aktuelle vindue kan estimeres ud fra nedenstående tabel (Der er muligt at interpolere mellem værdierne i tabellen). 

tabel2

På baggrund af ovenstående fremgår det, at det kan være formålstjeneligt at benytte forskellige vinduestyper, afhængig af det enkelte vindues orientering. Denne mulighed kan mindske sæsonforskydningen ved at der sættes højisolerende vinduer i mod nord – og evt. ved at sænke lysgennemskinneligheden for udsatte vinduer mod syd, sydøst og sydvest. Ingen af de konkurrerende hold i BOLIG+ konkurrence benyttede sig af denne mulighed.

Overtemperaturer
Ud over at bidrage positivt til opvarmning af bygningen vil utilsigtet stort tilskud af solvarme også kunne bidrage negativt og medføre uacceptabelt høje indetemperaturer. I beregningen af en bygnings energiramme med Be06/Be10 programmerne straffes for høje (højere end 26 °C) indetemperaturer med et tillæg til bygningens energiforbrug svarende til den mængde energi som ville skulle bruges i et fiktivt mekanisk køleanlæg til at bringe temperaturen ned på 26 °C. Denne metode er også benyttet i beregningerne af BOLIG+ projekterne, og indgår i vurderingen energineutraliteten. 

Der er en række forskellige muligheder for at reducere risikoen for overophedning af bygningen som er nærmere beskrevet i Reduktion af Overophedning forslag.

Dagslys
Vinduer er ud over en kilde til varmetilskud fra solindfald også en kilde til dagslys i boligerne. Adgangen til dagslys reducerer ikke bare behovet for kunstig belysning – og dermed varmebelastningen fra denne, men øger tillige kvaliteten (visuelt og psykologisk) af boligen. Alle de konkurrerende hold har haft udnyttelse af dagslys som en vigtig faktor i deres forslag.

Naturlig ventilation
Alle de konkurrerende hold arbejder med oplukkelige vinduer til supplement af den mekaniske ventilation (hybrid ventilation) om sommeren for at holde indetemperaturen nede. I tre af forslagene er der arbejdet med glasinddækning af altanerne, hvilket i nogen grad nedsætter effektiviteten af den naturlige ventilation.

vinduer

 

Kim B. Wittchen, august 2012