BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Solceller

Solceller omdanner solens lys til elektricitet, og i dag er solceller med en effektivitet på op til 20% kommercielt tilgængelig. Monokrystallinske solceller har den højeste effektivitet, mens tyndfilmsceller har den laveste effektivitet. Men når der ses bort fra de allermest effektive solceller, er der en tendens til, at prisen pr. installeret kW er meget ens. De små forskelle i økonomi begrunder at et valg af solcelletype derfor primært knytter sig til det nødvendige areal, som mindskes jo mere effektive solcellerne er.

På grund af områdets lokalplan er det nødvendigt ikke blot at anvende meget effektive solceller, men også at anvende facaderne til solceller for at kunne opnå energineutralitet. 

Det vindende hold anvender solceller med en effektivitet på 14%, og de foreslår 790 m² på tagene, og 911 m² på facaderne:

- Det begrænsede areal på tagene er optimeret ved at lægge solcelle-panelerne ryg mod ryg vendende mod henholdsvis øst og vest. Herved kan solindfaldet udnyttes for sol fra både øst og vest og effekten af "tårnets" skygge reduceres. Denne placering giver mindre ydelse pr. m2 solcelle-areal, men udvider det mulige areal af solceller, så det samlet giver den højest mulige produktion af sol-el fra den begrænsede tagflade. Desuden er 203 m² af de 790 m² såkaldte PV/T solfangere, hvor der er lagt solceller på solfangerenes absorber, således at disse både producerer el og varme.

- Solcellerne på facaderne er placeret i altanernes brystninger i sydlig, østlig og vestlig retning. Orienteringen af altanernes brystninger er optimeret for at give størst mulig ydelse fra solcellerne. Der er således i alt 6 forskellige orienteringer af facadernes solceller.

- De forskellige hældninger og orienteringer af solcellerne reducere ydelsen fra solcellerne i forhold til, hvis alle solceller var placeret oprimalt. Men samtidigt bliver sol-el produktionen mere jævn fordelt over dagen og året, hvilket kan være til fordel for det lokale elnet, som bygningen er koblet til.

solceller 

De fem hold anvender solceller med en effektivitet på mellem 13 og 18,6 %

Et hold har valgt helt at bryde med lokalplanens krav om en bygning, der er højest mod fjorden. De har ”vendt” bygningen om, så bygningen er lavest mod fjorden. Samtidigt er der foreslået et plant skråt tag med en hældning på 20°. Desuden fortsætter taget ud i fjorden på et nyt moleanlæg. På den måde opnår holdet ikke blot en meget mere optimal placering af solcellerne, men også en væsentlig større (mere end rigelig) anvendelig tagflade at placere solcellerne på. På trods af dette forudsættes kun 852 m² solceller på taget – heraf 45 m² i forbindelse med tagterrasser, mens der placeres 300 m² i solafskærmninger på den sydøst-vendte facade.

solceller2

Udover på bygningen opererer et hold med 50 m² solceller på parkeringsarealet for at få et tilstrækkeligt samlet areal.

Med undtagelse af solcellerne i taget i ovennævnte tilfælde anvender alle hold solceller, der ikke er direkte integreret i bygningen. Solcelle-panelerne er enten opsat på stativer på taget eller sidder i altanernes brystning, hvilket bevirker, at solcellepanelerne kan ventileres på bagsiden, hvilket mindsker tabet som følge af opvarmningen af solcellerne med op til 5%.

Et hold foreslår direkte solcelle-drift af ventilatorer til at assistere naturlig ventilation for at undgå overophedning af boligerne.

 

Nettoafregning
Den samlede installerede effekt solcellerne er i vinderforslaget 236 kWp. Det svare til en installeret effekt pr. lejlighed på 3,9 kWp, hvilket således ikke er i konflikt med nettoafregningsordningen regel om max 6 kWp pr. lejlighed. Men beboerne i etageejendomme står overfor særlige udfordringer.

Nettoafregningsreglerne bygger på, at der er direkte sammenhæng via el-måleren mellem produktion fra solcellerne og forbruget i bygningen. For lejlighedsbebyggelser vil dette normalt betyde, at nettomålerordningen kun kan anvendes for det fælles el-brug gennem kobling til den el-måler, som måler det fælles forbrug af strøm. Dækning af det private el-forbrug i lejlighederne kræver, at der enten installeres en fællesmåler for alle lejligheders elforbrug og bimålere i alle individuelle lejligheder, eller at solcelleanlægget opdeles i enheder på hver max 6 kWp og forbindes med ledning til hver enkelt privat el-måler i lejlighederne. 

Skal modellen med hoved- og bimålere finde anvendelse for lejeboliger er det tilmed en juridisk barriere: at nedlæggelse af private el-målere strider mod reglerne for frit valg af el-leverandør. Hver enkelt lejer skal derfor frasige sig retten til frit valg af el-leverandør, og indvilge i at indgå i fælles årsbaseret nettoafregning med én el-leverandør via en hovedmåler.

 

Søren Østergaard Jensen, Oktober 2012