BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Luft/vand varmepumper

Luft/vand varmepumper har typisk en lavere effektivitet end væske/vand varmepumper.

Luft/vand varmepumper kan med fordel anvendes til bygninger, hvor der ikke er et tilstrækkeligt omliggende jordareal til at placere varmeslangerne, eller det ikke er muligt at bore ned til grundvandet.

I luft/væske varmepumper sørger en ventilator for, at udeluft strømmer forbi varmepumpens fordamper.

Der er nogle ulemper ved denne type anlæg:

1) Tilisning af fordamperen: Ved lave udelufttemperaturer vil fugten i udeluften blive afsat og fryse til is på fordamperen, hvilket reducerer anlæggets ydelse (den gennemsnitlige COP). Varmepumpen skal derfor være indrettet til nordiske forhold og indeholde en afrimningsfunktion.

2) I anlæg med udeluft som varmekilde vil udedelen (fordamper og ventilator) afgive lyd. Det er derfor vigtigt at vælge et anlæg med lavt støjniveau for at undgå klager fra naboer.

3) Fordamperen kan smudse til og bør jævnligt efterses og renses.

I et konkurrenceforslag anvendes luft/væske varmepumper – dog i kombination med solvarme for at øge effektiviteten. 

 

Søren Østergaard Jensen, Oktober 2012