BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Central vs. decentral ventilation

Elforbruget til ventilatorerne i balanceret mekanisk ventilation er en ikke uvæsentlig post i energiregnskabet for lavenergibyggeri. Det er derfor vigtigt at nedbringe tryktabene i ventilationsanlæggene.

Tryktabet i ventilationssystemer afhænger af længden af ventilationskanalerne, antallet af knæk på ventilationskanalerne, dimensionen af ventilationskanalerne. samt de valgte indblæsnings- og udsugningsarmaturer. Det er nødvendigt at begrænse disse tryktab mest muligt, for jo højere tryktab der er i ventilationsanlægget, jo mere energi i form af el skal der bruges for at levere det nødvendige luftskifte. 

Tryktabene i centrale ventilationsanlæg er typisk højere end i ventilationsanlæg til énfamilieboliger. I BR08 var kravene til SFP(SEL)-faktoren (den nødvendige energimængde til at flytte en m³ luft) for balanceret mekanisk ventilation med konstant volumenstrøm derfor, at energiforbruget ikke måtte overstige 2.100 J/m³ for centrale anlæg til flerfamilieboliger, men kun 1.200 J/m³ for énfamilieboliger (i BR10 er dette reduceret til henholdsvis 1.800 og 1.000 J/m³). Elforbruget i decentrale anlæg er lavere, da kanallængderne kan reduceres betragteligt, fordi der ikke nødvendigvis er lodrette kanalføringer. Skaktpladsen til de lodrette kanaler kan elimineres, og elforbruget til lufttransport reduceres, da kortere kanaler giver et lavere tryktab og dermed et lavere effektbehov til ventilatorerne. Et decentralt anlæg har herudover den fordel, at det muliggør individuel tilpasning og styring i lejlighederne, hvilket kan bidrage til et bedre indeklima og et lavere samlet ventilationsbehov.

Tre af holdene foreslår individuelle ventilationsanlæg til hver lejlighed, mens de to resterende hold foreslår centrale anlæg (hvor et af disse to hold som alternativ foreslår naturlig ventilation).  Energiforbruget til ventilatorerne ligger i Be06 beregningerne for forslagene med individuel ventilation på mellem 1,2 og 2,1 kWh/m² pr. år (forskellen skyldes forskellig anvendelse af behovstyret ventilation). Energiforbruget i forslagene med centrale ventilationsanlæg ligger mellem 4,6 og 7,4 kWh/m³ (den høje værdi skyldes et væsentlig højere luftskifte: 40-175 % højere end Bygningsreglementets 0,3 l/sm³).

Det er dyrere at installere individuelle ventilationsanlæg frem for centrale anlæg, men som et af holdene konkluderer: ….. ved de centrale anlæg skal der på grund af det højere elforbrug kompenseres med relativt bekostelige solceller for at opnå energineutraliteten. Ud fra en helhedsbetragtning er løsningen med individuelle anlæg således attraktiv i dette byggeri.”

Højere driftsomkostninger (ikke elforbrug jf. ovenfor) er dog en af ulemperne ved decentrale anlæg. Filtrene skal skiftes i hver enkelt lejlighed - ikke kun i kælderen. Der er derfor risiko for, at anlæggene ikke får skiftet filtre rettidigt, hvilket betyder et merenergiforbrug til ventilation og/eller dårligere indeklima, da der ikke kan komme tilstrækkeligt store luftmængder igennem et snavset tilstoppet filter, samt at et snavset filter faktisk forurener indblæsningsluften. Beboerne skal derfor oplyses om vigtigheden af filterskift, og bygherre bør f.eks. sørge for at etablere alarmer, så beboerne ved, hvornår filtrene skal skiftes. Alternativt kan der laves en fast aftale med en varmemester, som kan stå for den generelle vedligeholdelse af anlæggene. 

 

Søren Østergaard Jensen, Oktober 2012