BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Form og funktion (uddrag fra lokalplan og konkurrenceprogram)

Som det fremgår af lokalplanen, er konkurrenceområdet udlagt til et arkitektonisk eksperimentarium med mulighed for en bebyggelse på 7.000 m², der partielt kan opføres i op til 10 etager (svarende til maksimalt 38 m bygningshøjde). Bygningshøjden måles fra naturligt terræn, dog minimum fra den lavest tilladte sokkelkote på 2 meter jf. højdesystem DVR90, der gælder alt nybyggeri i området. Sokkelkoten skal fremtidssikre bebyggelsen i området mod forventede vandstandsstigninger og minimere oversvømmelsesrisikoen.

Lokalplanen fastlagde en række bebyggelsesregulerende bestemmelser om farvevalg, materialer, bygningshøjde, bygningsvolumen, tagformer, formsprog mv. Inden for byggefelterne var der fastlagt minimum og maksimum for antallet af etager, maksimal bygningsdybde etc. De bebyggelsesregulerende bestemmelser fremgik nærmere af lokalplanens § 5.

Dog gjaldt det, at Slagteriområdets status som ”arkitektonisk eksperimentarium” i særlig grad ønskedes synliggjort i delområde B3I, hvor nybyggeri med hensyn til både formsprog og materialer skulle skille sig markant ud fra den øvrige bebyggelse i lokalplanområdet. Bebyggelsen skulle være særlig og unik og have en nutidig arkitektur med dristige detaljer, som gerne måtte afvige fra det øvrige formsprog i området.

Byggeriet skulle samtidig fortolke mødet mellem fjordlandskabets grønne flade mod vest og den tætte midtby mod øst og forholde sig til stedets markante strukturer, såsom jernbanebroen og den rekreative havnepromenade samt rødderne fra det tidligere industriområde. Der blev givet mulighed for, at bebyggelsen kunne fremtræde i afvigende og alternative materialer, når der samtidig sikredes høj kvalitet.

Generelt skulle grunden i henhold til lokalplanen planlægges med et minimum af vejudlæg og minimering af lukkede overflader. Friarealerne skulle være tilgængelige for alle og være attraktive for samtlige beboere. Der ønskedes en varieret og lokalt tilpasset beplantning. Der skulle udlægges udendørs opholdsareal svarende til mindst 30 procent af boligetagearealet. Opholdsarealer kunne placeres på terræn, på dæk, som terrasser eller som tagterrasser og taghaver. Friarealer mellem byggelinje og vejskel kunne ikke medregnes som opholdsareal.

Klimaskærmen og de udvendige materialer skal vælges med omtanke for byggeriets udsatte beliggenhed i et saltholdigt og vindomsust miljø. Dertil kommer hensynet til det danske klima med høj luftfugtighed og mange frysepunktspassager. Desuden bør der fokuseres på at minimere indlejret energi i bygningens konstruktioner.