BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Energikrav i BOLIG+ Konkurrencen

Energineutralitet kan sikres gennem bygningsudformning, konstruktioner og installationer, herunder udnyttelse af solenergi. 

I kravet til energineutralitet indgik, at den enkelte bygning skulle opfylde energirammen for lavenergibyggeri i daværende bygningsreglements klasse 1 (eller bedre), beregnet med beregningsprogrammet Be06, dog uden at medtage eventuel el-produktion i forbindelse med bygningen.

energikrav

Kravet til BOLIG+ lød således i konkurrencegrundlaget:  

En energineutral bygning bruger på årsbasis ikke mere energi udefra, end den leverer tilbage den tilbageleverede energi skal være af samme eller højere kvalitet som den brugte, og den skal have mindst samme anvendelighed.

De deltagende blev bedt om at levere dokumentation for energineutralitet og samspil med lokale forsyningssystemer ved hjælp af et særligt BOLIG+ toolkit, der fungerer som supplement til Be06- programmet. BOLIG+ tool-kittet indeholder vejledning, definitioner og krav til dokumentation i forbindelse med energineutralitet. Beregningerne og input til disse var den væsentligste dokumentation af dogmet om energineutralitet BOLIG+ tool-kittet med input fra Be06 beregninger opstiller automatisk en energibalance, der måned for måned i et normalår viser:

Alle energiforbrug (ekskl. fælles udendørsbelysning)

Energi produceret på bygningen eller matriklen 

Energi modtaget udefra 

Energi, der leveres tilbage til de lokale net

Desuden blev konkurrencedeltagerne bedt om at udarbejde årsberegning, der dokumenterede, at energien, som leveres tilbage til de lokale net, ville være af mindst samme kvalitet og have mindst samme anvendelighed som den energi, der blev taget fra de lokale net. Dette skulle dokumenteres ved en beskrivelse af energiformen og leveringens fordeling på årets måneder.

Deltagerne blev også bedt om at beskrive principperne for samspillet med det lokale forsyningssystem, hvis dette havde betydning for energineutraliteten i den samlede bebyggelse, så vidt muligt med nøgledata og datablade for hovedkomponenter.

Deltagerne blev endvidere bedt om at levere dokumentation for bygning, klimaskærm og tekniske installationer, i form af beskrivelser af opvarmnings- og ventilationsanlæg (f eks i diagrammer, dataark og tekst) inkl. samspillet mellem de enkelte opvarmningsformer, mellem varme- og ventilationsanlæg og tilhørende styringsstrategier.

 

Vurderingskriterier: 

Det blev understreget, at dommerkomiteen ville lægge vægt på innovative, veldokumenterede sammensætninger af kendte løsninger.

Bygningerne skulle som minimum skulle opfylde det daværende bygningsreglements energiramme for lavenergiklasse 1, dog uden at medregne produktion af elektricitet. Til opfyldelsen af lavenergiklasse 1 (BR 2008) måtte vedvarende energi kun anvendes til produktion af varmt brugsvand, og dette ville blive vurderet ud fra en Be06-beregning, sammenholdt med energirammen.

Bebyggelsen skulle desuden være energineutral inkl. et fastsat årligt, privat el-forbrug på 1.725 kWh pr boligenhed. Ud fra en beskrivelse af anlæg med tilhørende data og beregninger ville det blive vurderet, om de beregnede energistrømme (forbrug og produktion) ville kunne opnås.

Varmeanlæg, ventilationsanlæg og tekniske installationer (inkl, til vedvarende energi) skulle være velfungerende. Simple, robuste installationer ville blive foretrukket. Ved mere komplicerede eller uprøvede anlæg ville det blive vurderet, om anlæggene forventedes at kunne fungere som beskrevet.

For fleksible komponenter ville det blive vurderet, om den i energiberegningerne forudsatte anvendelse virkede realistisk.

 

Sparring fra Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut til energineutrale løsninger

Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut gav de deltagende hold teknisk sparring i udviklingen af energineutrale løsninger via bygningsudformning, tekniske installationer og samspil med energiforsyningssystemer. 

Dette skete på følgende måde: 

Uvildig teknisk sparring til de fem teams i udviklingen af deres energineutrale helhedsløsninger i konkurrenceforslagene, og sparring til beregninger og anvendelse af det udviklede BOLIG+ tool-kitud fra hvert teams eget koncept og egne løsnings-forslag.

Uvildig teknisk sparring til udvikling og evaluering af delløsninger, herunder hjælp til at delløsningerne ville være energimæssigt optimale og overholder danske byggeregler. Den tekniske sparring omfattede f.eks. varme, ventilation, køling, brugsvand, varmepumper, klimaskærm, intelligent styring, solceller, brændselsceller, dynamiske konstruktioner, solafskærmning og dagslys ud fra hvert teams egne delløsninger. 

Vurdering af de aktuelle BOLIG+ projekters energi- og CO2-mæssige effekt på det samlede forsyningssystem, i form af Individuel teknisk sparring ud fra hvert teams eget koncept og egne løsningsforslag.

Den tekniske sparring blev gennemført i fortrolighed mellem Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut og hvert konkurrenceteam.

 

Vibeke Grupe Larsen, oktober 2012