BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Hvad lærte vi af BOLIG+ konkurrencen?

Det Økologiske Råd skrev i 2010 et notat om erfaringer fra de fem konkurrenceprojekter i BOLIG+ konkurrencen.

Download notatet her.

De fem konkurrenceprojekter var meget forskellige både i udtryk, tilgang og løsning af opgaven. Et projektforslag skilte sig ud med deres samlede løsning, men det betyder ikke, at der ikke var gode ideer at hente i de andre 4 forslag.

Mange af temaerne er uddybende beskrevet i andre artikler på denne hjemmeside, så temaerne i Det Økologiske Råds notat oplistes kun i overskriftsform i denne artikel:

  • Energi- og økonomikravene havde direkte indflydelse på den arkitektoniske udformning i form af f.eks. nødvendighed af forskellige facadeudtryk efter geografisk orientering.
  • De valgte energikoncepter og de faktisk tekniske løsninger var ganske forskellige, og ikke alle evnede at nå i mål med overholdelse af de skrappe krav. Kun ved indhentning af alle tænkelige energisparende tiltag blev målet nået i det vindende projekt.
  • Energikravene og lokalplanen fordrede kompakte bygningskroppe og dermed dybe lejligheder, med udfordringer for et godt dagslys. Dette udfordrede de deltagende teams.
  • At BOLIG+ skulle opføres på markedsvilkår, havde stor betydning for valg af løsninger og projekteringsmåde i det vindende projekt
  • BOLIG+ forslag kan overholde 2020 kravene uden indregning af solceller. For at opnå energineutraliteten bruges der solceller, som ud over at dække bygningens energiforbrug også omfatter dækning af det private el-forbrug.
  • Behovet for sydvendte (eller øst-vest vendte) bygningsflader til placering af vedvarende energi havde betydning for valg af arkitektur for en bygning i mange etager.
  • Krav om energineutralitet i BOLIG+ krævede meget velisolerede bygninger, så grundbehovet for supplerende vedvarende energi var meget lavt.
  • Opfyldelsen af BOLIG+ energikravene satte i praksis krav til brug af hybrid ventilation – mekanisk med varmegenvinding (i fyringssæsonen) og naturlig ventilation (uden for fyringssæsonen) for at reducere elforbruget til ventilation.
  • Alle BOLIG+ forslag havde et aktivt varmesystem. Det vurderes ikke muligt at overholde kravene med et passiv hus uden et egentlig varmesystem.
  • Det varme brugsvand bruger en stor del af den vedvarende energi, hvorfor der var stor fokus på at reducere energibelastningen til varmt vand ved hjælp af solfangere og varmegenvindingssystemer.
  • Alle tekniske installationer skal omhyggeligt optimeret samlet. Det understregede det generelle behov for bedre samtænkning af styringssystemerne i større bygninger.
  • BOLIG+ kan åbne for mere dagslys, hvis det designes og indrettes optimalt.
  • Samarbejdet mellem arkitekter og ingeniører er helt afgørende for samspillet mellem arkitektur, indretning, energiforbrug og økonomi – se også artikler om integreret design.
  • Vinderforslaget byggede på tilsejlede rumstore præfabrikerede elementer for at klare økonomikravet.
  • Lukkede altaner uden på højisoleret bygningskrop modvirker energikravene. Bufferzoneeffekten i tidligere byggerier baserer sig på et varmetab fra bygningen, som BOLIG+ ikke har. Solopvarmning af lukkede altaner som bufferzone sker på tidspunkter, hvor bygningen ikke har behov for mere varme, og fører kun til overophedning.
  • BOLIG+ bygninger skal ses i sammenhæng med det omliggende energisystem. Kun ved at fokusere på samspillet mellem import og eksport af energi på en optimal måde kan energi- og økonomikrav opfyldes.
  • Belysning skal være LED. Der var ikke plads til flere solceller til at levere el til mere energikrævende belysning.
  • BOLIG+ kravet om fleksibilitet i brug og over tid var svær at løse. Projekterne bar generelt præg af, at kravet er svært definerbart og derfor også svært at give klare og præcise løsninger på.
  • Fjernvarme evt. fra returløb skal ligestilles med varmepumper. Hvis varmepumperne får fordele, som var tilfældet ved kravene i BR10, så vil der ske valg af varmepumpe, selv om bygningen opføres i eksisterende fjernvarmeområde med varmeoverskud.
  • BOLIG+ kravene kræver meget tætte bygninger. Tæthedskravet forbedrer effekten af mekanisk ventilation med varmegenvinding, som var nødvendigt for at klare kravene.
  • BOLIG+ kræver intelligent styring – som brugerne kan finde ud af. Konkurrencen viste, at der er forskellige opfattelse af en bygning intelligens. Skal bygningen klare alt med teknologi eller skal den indrettes, så manuelle styringstiltag er lette at foretage og logiske at forstå?
  • Vedvarende energi fra bygningsbaserede vindturbiner er ikke vejen frem. Placering af vindanlæg på bygninger er ikke optimalt af hensyn til turbulens og generel svag vind, ligesom produktion fra vindanlæg på bygningen altid vil falde sammen med perioder med rigelig el fra store vindmøller i energisystemet.
  • Svaleskabe bidrager positiv til energibalancen, da der kan installeres et mindre køleskab. Spørgsmålet er, om beboerne vil anvende dem i stedet for andre el-baserede køleløsninger.
  • Varmt vand forsynede vaskemaskiner og opvaskemaskiner skal indtænkes. Varmt vand kan lagres og produceres, når der er rigelig energi. Herved mindskedes behovet for el i bygningen på mere kritiske tidspunkter.
  • Der er behov for udvikling af egentlige projekteringsværkstøjer til BOLIG+. Det var svært for flere af de fem team at gennemføre den forventede integrerede energiplanlægning ved skitseprojekteringen af forslag til BOLIG+, så behovet for bedre projekteringsværktøjer fremstod tydeligt.
  • BOLIG+ stiller ikke krav til medgået energi til produktion af materialer, transport og opførelse – ligesom der ikke er krav til levetider af materialer. Dette er nok en mangel, og bør indtænkes fremover baseret på pålidelige værdier.

Søren Dyck-Madsen, januar 2016