BOLIG+ er et ambitiøst initiativ med fokus på realisering af sunde, fleksible og energioptimerede boliger af høj arkitektonisk kvalitet.

På denne side kan du følge med i BOLIG+ processen og blive opdateret på projektets nyeste erfaringer.

Varmeforsyning

Området, hvor BOLIG+ Søborg er opført, var jf. lokalplanen på projekteringstidspunktet udlagt til gas, men det var indstillet til byrådet, at området skulle overføres til fjernvarme. Da energifaktorerne for fjernvarme og el havde ændret sig siden projektet i Aalborg, var gas ikke længere lige så attraktivt. På baggrund af ovenstående forhold blev en gasløsning forkastet fra starten.

 

De to varmeforsyningsformer som blev undersøgt var henholdsvis fjernvarme og varmepumpe. Med en vurderet års COP på 3,5 blev det vurderet, at varmepumpen ville være den energimæssigt fordelagtige løsning. En varmepumpeløsning ville have behov for mindre tilført energi og derved færre solceller. Når der tages hensyn til, at en fjernvarmeløsning skal have tilføjet flere solceller, blev det vurderet at de to løsninger totaløkonomisk (anlægs- plus driftsomkostninger) var stort set ens. Men Gladsaxe fjernvarme havde en bestemmelse, som sagde, at i forbindelse med etablering af hovedledninger skulle der ikke betales tilslutningsbidrag. Derved blev fjernvarmeløsningen den økonomisk mest fordelagtige løsning. Da pladsbehovet til solceller ikke var helt så kritisk om i Aalborg, var fjernvarmetilslutningen herefter det mulige, driftssikre og politisk opportune valg.

Simon Kamper, januar 2016